Velkommen til DeleuranBolig
DeleuranBolig hører under Advokatfirmaet Deleuran, cvr. nr. 15765976, der har advokat og autoriseret ejendomsformidler Philip Deleuran som ansvarlig indehaver.
Philip Deleuran har i samarbejde med Forbrugerrådet og Danske BoligAdvokater udarbejdet salgskonceptet, der blandt andet omfatter kortfattet og forståelig formidlingsaftale og bolighandelsaftale (købsaftale).
Vi har det mål at fastsætte udbudspriserne ud fra hvad der burde være realistisk at opnå i det område hvor boligen er beliggende.
I forbindelse med salg af boliger anvender vi digitale hjælpemidler i videst mulige omfang.
Boligerne skal præsenteres så troværdigt som muligt. Endvidere skal det være muligt for boligkøbere at få nem adgang til boligens dokumenter herunder BBR-ejermeddelse, oplysning om seneste offentlige ejendomsværdi, gældende ejendomsskattebillet, kommunalt oplysningsskema, oplysning om eventuelle forureningsforhold, bygningsforsikringspolice, tingbogsoplysning, udskrift af tinglyste servitutter, eventuel tilstandsrapport, tilbud på ejerskifteforsikring, energimærke samt eventuel vedtægt for ejer/grundejerforening tillige med seneste årsregnskab, budget og generalforsamlingsreferat.